top of page

Intuitiv træningscirkel 31. august 2025 "Styrk dine intuitive og spirituelle evner"

  • Forfatters billede: paulinepoulsen
    paulinepoulsen
  • 8. jul.
  • 3 min læsning

Opdateret: 17. jul.

ree

Spirituel træningscirkel er for dig, der måske har lyttet til min podcast "Intuitionslaboratoriet"og har lyst til at udforske og integrere dine egne intuitive evner på et dybere plan sammen med andre. Du ved, der er mere mellem himmel og jord og vil gerne blive mere bevidst omkring kontakten til din sjæl og universet.


Udbyttet:

I træningsforløbet vil du lære at bruge din energi som en vigtig ressource i din intuitive og spirituelle kontakt. Du vil blive skarpere, hvordan din intuition melder sig på banen, og hvornår du kan stole på den. Frem for alt vil du blive bedre til at bruge din intuition i hverdagen til glæde for dig selv og dine omgivelser.


Indhold:

Intuitionen og den åndelige energi er den kraft, der åbner op for muligheder, løsninger og indsigter, der ofte rækker langt ud over vores forestillingsevne og logiske sans. Når du for alvor begynder at lytte indad og aktivt bruger intuitionen som dit kompas, beriger livet dig med magiske oplevelser og små mirakler i hverdagen.

Det er lidt ligesom at lære et helt nyt sprog at kende, og jeg kalder oversættelsen af alle de forskellige intuitive data, tegn og signaler for "connecting the dots". Første del af din intuitive rejse er at lære, hvordan intuitionen kommer til udtryk igennem dig, og hvordan du kan bruge intuitionen som en helt lavpraktisk hjælp i din hverdag og som indgang til den åndelige verden.


Metode:

Det gør du ved at hoppe ind i mit legende univers af øvelser og teknikker. Første gang mødes vi en fuld dag (kl 10-17) for at samle gruppen, få styr på energien, forstå den intuitive kommunikationsproces og få kontakt med vores egen sjælsenergi. Du skal huske at tage et billede med af dig selv, hvor du er 1-3 år og er alene på billedet.


Til de efterfølgende træningsgange arrangerer jeg "maskerede"øvelser, der støtter dine umiddelbare intuitive evner og arbejder udenom forudindtagede vurderinger, overbevisninger og blokeringer. Vi indlærer det intuitive sprog ved at undersøge, afprøve og oversætte de forskellige intuitive input for derefter at overføre det brugbare til din hverdag, så du kan opbygge tillid til dine spirituelle evner.


Kursusmaterialet er overkommeligt og består af nyttig baggrundsviden, min egen livsvisdom og erfaring samt ekstra øvelser, du selv kan fordybe dig i. Undervisningsforløbet er primært lagt an på den fælles, praktiske træning, hvor vi bl.a. arbejder med at stole på mavefornemmelsen, laver intuitive læsninger af hinanden, lærer at skelne mellem fantasi, tanker og intuition samt sidst men ikke mindst får kontakt til den åndelige verden og feltet af kollektiv visdom.


Find gerne en buddy, du kan følges med på kurset. Det vil klart øge dit udbytte, hvis du allerede fra starten kan udveksle dybere erfaringer med en, du kender godt. Du/I kommer selvfølgelig også med i vores on-line gruppe, hvor vi holder tråden, hepper på hinanden og deler vigtige erfaringer og sjove oplevelser.


Tid og sted:

Hold Helsingør: Introduktion Søndag den 31. august kl. 10-16, dernæst praktisk træning af intuitionen og de spirituelle evner 8 gange på Sophie Brahes gade 1A 1. sal i Helsingør. Vi finder de 8 dage i fællesskab til introduktionen, men vi mødes formentlig 1 gang om måneden,


Pris og tilmelding:

Kursusprisen er 5.500 kr. inklusiv materiale og let forplejning. Du sikrer din plads ved efterfølgende at indbetale kursusgebyret med navns nævnelse og fødselsdato på 30603885 eller til paulinepoulsen@powerandpeople.com. Tilmeldingen skal ske senest søndag den 17. august. og er bindende, da der kun er 8 pladser pr. hold. Pladsen kan gives til en anden, hvis du bliver forhindret. :


Om underviser Pauline Skov Poulsen:

Jeg har, som de fleste, været meget intuitiv som barn, men lukkede ned for den spirituelle intelligens indtil en livskrise åbnede mig for det spirituelle på ny i mine 30'ere. I 2002 tog jeg en to-årig spirituel uddannelse i Astrologihuset og blev eksamineret af Steen Kofoed, en af Danmarks anerkendte medier. Som en del af uddannelsen var jeg på en uges ophold på Arthur Findley College i England, hvor jeg sidenhen regelmæssigt er vendt tilbage for at videreuddanne mig indenfor det spirituelle felt. Jeg er f.eks. blevet Reiki mester og Inka mester.

Ved siden af mit virke som trivselskonsulent har jeg siden 2005 med stor glæde undervist grupper i at bruge deres intuition samt fungeret som spirituel rådgiver for alle slags mennesker både i private og professionelle anliggender.



 
 
 

Kommentarer


PaulinePoulsen_ikon-03-03.png

power and people

v/ Pauline Skov Poulsen

 

Udviklingskonsulent, konfliktmægler, 
stress coach, psykoterapeut MPF og Cand.Mag samt specialist i energi og intuition

Kontor: Sophie Brahes gade 1A, Helsingør &

            Gammel Strandvej 18, Nivå

Power and People blev sat I verden i 2004 for at bidrage til trivsel og udvikling af andre mennesker privat og professionelt. 
Det sker gennem bevidstheden om og aktivering af den fulde, menneskelige power fysisk, mentalt, emotionelt og åndeligt. Deraf navnet Power and People.

  • Linkedin
  • Instagram
bottom of page