Træn din Intuition 30. august 2026
- 29. mar.
- 3 min læsning

Spirituel træningscirkel er for dig, der måske har lyttet til min podcast "Intuitionslaboratoriet"
og har lyst til at udforske og integrere dine egne intuitive evner på et dybere plan sammen med andre. Du ved, der er mere mellem himmel og jord og vil gerne blive mere bevidst om kontakten til din sjæl og universet.
Udbyttet:
I træningsforløbet vil du lære at bruge din energi som en vigtig ressource i din intuitive og spirituelle kontakt. Du vil blive skarpere på, hvordan din intuition melder sig på banen, hvornår du kan stole på den, og hvordan du bruger den til at forbinde dig med den åndelige verden. Sidst men ikke mindst vil du blive bedre til at bruge din intuition i hverdagen til glæde for dig selv og dine omgivelser.
Indhold:
Vores intuition er den intelligens og vores energi er den kraft, der åbner op for muligheder, løsninger og indsigter, der ofte rækker langt ud over vores forestillingsevne og logiske sans. Når du for alvor begynder at lytte indad og aktivt bruger intuitionen som dit kompas, beriger livet dig med magiske oplevelser og små mirakler i hverdagen.
Det er lidt ligesom at lære et helt nyt sprog at kende, og jeg kalder oversættelsen af alle de forskellige intuitive data, tegn og signaler for "connecting the dots". Første del af din intuitive rejse er at lære, hvordan intuitionen kommer til udtryk igennem dig, og hvordan du kan bruge intuitionen til at bygge bro til andre mennesker og til en verden, der er langt større end det, vi umiddelbart ser og opfatter.
Metode:
Det gør du ved at hoppe ind i mit legende univers af øvelser og teknikker. Første gang vi mødes en fuld dag (kl.10-17) for at samle gruppen, få styr på energien, forstå den intuitive kommunikationsproces og få kontakt med vores egen sjælsenergi. Du skal huske at tage et billede med af dig selv, hvor du er 1-3 år og er alene på billedet.
Til de efterfølgende træningsgange arrangerer jeg "maskerede"øvelser, der støtter dine umiddelbare intuitive evner og arbejder udenom forudindtagede vurderinger, overbevisninger og blokeringer. Vi indlærer det intuitive sprog ved at undersøge, afprøve og oversætte de forskellige intuitive input for derefter at overføre det brugbare til din hverdag, så du kan opbygge tillid til dine spirituelle evner.
Kursusmaterialet er understøttende og består af nyttig baggrundsviden, min egen livsvisdom og erfaring samt ekstra øvelser, du selv kan fordybe dig i. Undervisningsforløbet er primært lagt an på den fælles, praktiske træning, hvor vi bl.a. arbejder med at stole på mavefornemmelsen, laver intuitive læsninger af hinanden, lærer at skelne mellem fantasi, tanker og intuition samt sidst men ikke mindst får kontakt til den åndelige verden og feltet af kollektiv visdom.
Find gerne en buddy, eller flere du kan følges med på kurset. Det vil klart øge dit udbytte, hvis du allerede fra starten kan udveksle dybere erfaringer med en, du kender godt. Du/I kommer selvfølgelig også med i vores gruppe på Whatsapp, hvor vi holder tråden, hepper på hinanden og deler vigtige erfaringer og sjove oplevelser.
Tid og sted:
Hold Helsingør: Start søndag den 30. august kl. 10-17, dernæst praktisk træning af intuitionen og dine spirituelle evner 9 hele dage på Sophie Brahes gade 1A 1. sal i Helsingør. Vi finder træningsdagene i fællesskab til introduktionen, og vi mødes ca. 1 gang om måneden, måske to i starten, hvor det kan føles rart at blive fulgt lidt tæt.
Pris og tilmelding:
Kursusprisen er 6.500 kr. inklusivt materiale og let forplejning. Du sikrer din plads ved efterfølgende at indbetale kursusgebyret med navns nævnelse og fødselsdato på 30603885 eller ved at skrive til paulinepoulsen@powerandpeople.com for at få bankoplysninger. Tilmeldingen skal ske senest søndag den 16. august. og er bindende, da der kun er max 8 pladser pr. hold. Pladsen kan gives til en anden, hvis du bliver forhindret.
Om underviser Pauline Skov Poulsen:
Jeg var, som de fleste, meget intuitiv som barn, men lukkede ned for den spirituelle intelligens, indtil en livskrise åbnede mig for det spirituelle på ny i mine 30'ere. I 2002 tog jeg en toårig spirituel uddannelse i Astrologihuset og blev eksamineret af Steen Kofoed, en af Danmarks anerkendte medier. Som en del af uddannelsen var jeg på en uges ophold på Arthur Findley College i England, hvor jeg sidenhen regelmæssigt er vendt tilbage for at videreuddanne mig indenfor det spirituelle felt. Jeg har også uddannet mig i energimanagement ved at blive Reiki og Inka mester.
Ved siden af mit virke som proces- og trivselskonsulent har jeg siden 2005 med stor glæde undervist grupper i at bruge deres intuition samt fungeret som spirituel rådgiver for alle slags mennesker og virksomheder både i private og professionelle anliggender.




Kommentarer